youtube sequencing video ad

Youtube (Video Ad) sequencing – Ny funktion i Google Ads

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Youtube sequencing.. it’s finally here!

Video er en af de mest undervurderede kanaler i Google Ads.

I Danmark har branchen været særlig langsom til at tage imod YouTube som en kanal på lige fod med Search, Display, Email og Facebook.

Personligt vil jeg argumentere for at YouTube bør være en del af enhver marketing-plan, hvilket desværre ikke er tilfældet i 2018, måske i 2019?

Men hvad er det så vi skal tale om?

Video ad sequencing, eller på dansk en annonceserie af videoer.

Video ad sequencing – Findes det ikke allerede?

Du har måske oplevet at se en annonce i YouTube, som pludselig blev efterfulgt af en ny annonce, og så en til. Det er i bund og grund en annonceserie.

Det mest nylige eksempel på denne type annoncering er Fleggaards reklame “lige over grænsen” som i en lang periode kørte sekventielt i Youtube.

Hvis du ikke har set den endnu, så gør det.. Den er hylende morsom.

Selvom det før har været muligt, så har det krævet besværlig opsætning og manuel håndtering af diverse bruger-målgrupper som skulle ekskluderes for at følge sekvensen nogenlunde, på trods af at den var cookie-baseret.

Så besværligt er det ikke længere.

Hvad er den nye funktion i Google Ads?

funktionen er endnu ikke tilgængelig for alle konti, og er endda godt skjult.

Her er et link til Googles egen dokumentation af funktionen.

For at finde den skal du oprette en ny kampagne, og vælge målet “produkt- og brandovervejelse” eller “brandbevidsthed og rækkevidde”.

Det skyldes at Googles formål med funktionen er at hjælpe med at fortælle en historie om et brand, hvorfor funktionen ikke er tilgængelig hvis man sætter en peformancefokuseret målsætning.

video ad sequencing

Med denne funktion kan du altså oprette en uendelig sekvens af videoer du ønsker at vise i en rækkefølge, og så håndterer Google Ads selv at vise de rigtige videoer i den rigtige rækkefølge til den enkelte bruger.

Hvordan laver man youtube sekvenser?

For at oprette en Google Ads kampagne med en YouTube sekvens skal du først kunne finde funktionen som vist på billedet ovenfor.

Derefter fortsætter du kampagneopsætningen som normalt.

Du bliver bedt om at oprette “serietrin”, som svarer til annoncegrupper (se billedet herunder).

youtube serietrin

Opsætningen fungerer som havde du opsat en normal annonce i en youtube kampagne. Det eneste du skal bruge er:

  • Et navn til trinnet
  • Et CPM bud
  • Et link til YouTube videoen

Når du har færdiggjort et trin, kan du fortsætte med at oprette sekvenstrin indtil du har opbygget den ønskede sekvens.

Når du er færdig vil det se ud som på billedet herunder:

video sekvens youtube

Du kan nemt redigere et trin, eller ændre rækkefølgen ved at trykke på de 3 prikker ud for hvert trin.

Når du har gennemført opsætningen, vil din kampagne blot ligne en almindelig YouTube kampagne med flere adgroups. Derfor bør du sørge for at lave en logisk navngivning af hvert trin.

Sådan ser en sekventiel youtube kampagne ud

Hvorfor skal jeg bruge sekventiel video annoncering?

Hvis man som brand i 2018 vil kunne modstå virksomheder som Amazon og Alibaba m.m er det afgørende at man tør fortælle en brand-historie.

Det er nødvendigt at vise forbrugerne at man er mere end bare produkter på en hylde, for ellers har du intet at kæmpe med.

Dertil følger at video er det absolut bedste medie til at fortælle en historie. Desværre er vores opmærksomhed utrolig lav, og vi gider ikke se videoer på 10 minutter, men måske vi vil se 10 videoer på 1 minut hver? Særligt hvis de kommer i en velplaceret rækkefølge optimeret til den enkelte målgruppe…

Jeg tror ihvertfald på at video er en stor del af fremtiden i marketing, og med denne opdatering fra Google er det lige blevet en del nemmere!

Hvad tænker du?

Lad mig høre dine tanker i en kommentar herunder eller på facebook siden som du finder her: SEO SEM Specialisten.

Er det noget du skal bruge?

Hvordan, hvor meget og med hvilket formål?

 

About the Author: Asger Storebjerg

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten. Min mission er at offentliggøre min viden om SEO & SEM til alle dem der måtte være interesserede i at lære mere om online markedsføring.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *