Quality score - kvalitetsresultat

Quality Score – Den komplette guide til Googles kvalitetsresultat

Googles begreb Quality Score (kvalitetsresultat) er en af de vigtigste ting at forstå hvis du vil opnå resultater med din AdWords annoncering.

Du har garanteret hørt nogen sige at du skal forbedre dit kvalitetsresultat, men uden at vide hvordan du skulle komme videre.

Det vil jeg forsøge at hjælpe dig med i dette indlæg.

Men først skal det grundlæggende på plads:

Hvad er quality score

Ifølge google selv er kvalitetsresultatet et forsøg på at give dig et overblik over dine kampagners kvalitet.

Men det er meget mere end det:

Kvalitetsresultatet er den afgørende faktor for hvor meget du betaler pr. klik i Adwords.

Google tildeler hver enkelt søgeord i din konto et tal fra 1-10. Det beregnes ud fra 3 faktorer:

  1. Forventet klikrate
  2. Annoncerelevans
  3. Landingssideoplevelse

I min egen løse oversættelse vil det sige:

Din annonce og landingside skal være relevant(2) for dit søgeord, så der er højst mulig sandsynlighed for at folk klikker(1) på din annonce fremfor en anden. Og når de har klikket på din annonce skal de have den bedst muligt oplevelse på din hjemmeside(3).

Hvad er en god kvalitetsscore?

Du vil møde mange personer der arbejde med Adwords uden overhovedet at forholde sig til kvalitetsscoren, men du bliver ikke en af dem.. Du vil nemlig optimere bedst muligt for dine kunder.

Hvis du har en kvalitetsscore på 6 eller derunder vil jeg anbefale dig at holde en læsepause og skynde dig at sætte dine annoncegrupper på pause inden du læser videre.

Når din quality score er 7 eller 8 bør du optimere på den, men du hælder trods alt ikke pengene i kloaken.

Er din quality score på 9 eller 10 kan du passende give en high five til personen ved siden af dig, for så gør du det rigtig godt.

Optimering af quality score

Når du optimerer på din adwords konto er der én regel der er vigtigere end alle andre:

Google er udelukkende interesseret i at vise deres brugere de mest relevante søgeresultater, både betalt (adwords) og organisk.

Derfor bør du hver gang du laver en ny annoncegruppe sætte dig et øjeblik med lukkede øjne og sætte dig ind i brugerens sted.

Hvad er intentionen med deres søgning?
Hvad forventer de at finde som svar på søgningen?

Og så optimerer du dine kampagner og landingsider efter det.

Hvis du vil hæve kvalitetsscoren for et konkret søgeord skal du følge denne opskrift:

  1. Lav en unik og relevant landingside for søgeordet. Sørg for at søgeordet indgår i url, H1, title og metabeskrivelse. Og vigtigst af alt at din brødtekst besvarer søgningen bedst muligt.
  2. Kør løbende splittest på annoncens ordlyd. Udeluk den annonce med dårligst CTR og opret en ny splittest.
  3. Sørg for at søgeordet er det eneste søgeord der er tilknyttet annoncegruppen. Hvis du har mange forskellige søgeord i én annoncegruppe bør du splitte dem ud.
  4. Anvend alle annonceudvidelser der er relevante for annoncen. Annonceudvidelser tiltrækker bedre klikrater og giver mere relevant information for brugeren.

Kilder:

https://support.google.com/adwords/answer/140351?hl=en

https://support.google.com/adwords/answer/2454010?co=ADWORDS.IsAWNCustomer%3Dfalse&hl=da

Var dette indlæg nyttigt?

Så del det endelig med andre i dit netværk der kan have glæde af det 🙂

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (5 votes, average: 4,80 out of 5)
Loading...

About the Author: Asger Storebjerg

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten. Min mission er at offentliggøre min viden om SEO & SEM til alle dem der måtte være interesserede i at lære mere om online markedsføring.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *