Komplet guide: Sådan skriver du gode AdWords annoncer

Du har med garanti set en annonce i Google og tænkt: “Det må kunne gøres bedre”?

Det kan det.. og med denne guide får du den rette viden til selv at skrive perfekte AdWords annoncer som folk klikker på.

Så hent en kop kaffe, læn dig tilbage og tag dig tiden til at blive bedre til at skrive annoncer, det vil du kunne se i dine resultater!

Først en basic introduktion som du sandsynligvis kan springe over:

Hvordan er en annonce opbygget?

Herunder ser du et preview som indeholder alle udvidelser der er tilgængelige i Danmark til dags dato.

Som du nok kan se er der stor forskel på den enkelte annonce, baseret på hvilke udvidelser der bliver vist.

Sådan er en annonce i adwords opbygget

I denne guide vil jeg primært fokusere på:

  • Overskrift 1
  • Overskrift 2
  • Beskrivelsen

Det er de best basale dele af annoncen, som altid bliver vist, og derfor er essentielle at have styr på.

De 3 overordnede krav til din annonce

De er tre helt basale ting, som du skal kunne sætte kryds ved for alle dine annoncer.

Annoncen skal altid:

  1. Tydeliggøre funktioner eller egenskaber ved produktet/ydelsen
  2. Promovere fordele for kunden (den som søger)
  3. Opfordre til handling gennem en Call to Action (CTA)

Selvom hele annoncen er vigtig, må vi erkende at meget få rent faktisk læser det hele.

Derfor bør din overskrift i princippet kunne stå på egne ben uden resten af teksten.

Din overskrift skal altså:

  1. Indeholde søgeordet eller en variation heraf
  2. Fremvise USP’er (unique selling points) som adskiller dig fra konkurrenterne
  3. Så vidt muligt indeholde en direkte henvendelse til den som søger

Konkrete tips når du skriver AdWords annoncer

Der er nogle ting som vi ved med garanti altid virker, og så er der nogle fremgangsmåder du kan overveje at prøve, som ikke vil virke i alle tilfælde.

De ting som altid virker:

  • Inkluder en fordel for kunden (kunne eksempelvis være at han sparer penge ved at bruge dit produkt)
  • Inkluder “Gratis Fragt” hvis du har det. Dette er den bedste klikmagnet for webshops!
  • Inkluder en CTA, så vidt muligt i overskriften (undgå at bruge sætningen “klik her” eller “læs mere”. Prøv at gøre din CTA mere konkret, folk ved godt hvor de skal klikke.)
  • Besvar kundens søgeintention ved hjælp af annoncen (ved du helt konkret hvad intentionen bag søgninger er, kan du forsøge at besvare intentionen frem for blot at præsentere dit produkt eller ydelse).

De ting som virker i nogle tilfælde:

  • Prøv at bruge tal i annoncen. Hvad fanger dit blik? “spar halvtreds kroner” eller “spar 50 kr.”
  • Hvis du sender fysiske varer, men ikke tilbyder gratis fragt, så prøv med “Hurtig Fragt”.
  • Vis autoritet (har du eksempelvis fået omtale i DR, eller vundet i en stor test, er det en ekstremt god klikmagnet)
  • Brug store forbogstaver i overskriften. (Så Din Sætning Ser Sådan her Ud, Det Fanger Opmærksomhed, Og Anbefales Af Google Selv. Det Kan Dog Gøres I Forskellig Grad. Dette Eksempel Er Lidt Overdrevet)
  • Er du en dygtig kommunikatør, kan du skrive en annonce som fortæller en historie, der fortsætter på landingsiden. Det er ekstremt svært, men konverterer fantastisk når det gøres rigtigt.
  • Prøv at bruge specialtegn som ©, & eller ™ hvis det er relevant, det trækker opmærksomhed.

Prøv nogle af de ovenstående ting, og lad mig høre i en kommentar herunder hvad der har virket for dig.

De ting du aldrig må gøre:

Lad være med:

  • At keywordstuffe, én eller to gange er rigeligt.
  • At bruge ukendte forkortelser.
  • At lave stavefejl, hverken bevidst eller ubevidst.
  • At spilde tegn på at skrive det samme igen og igen.
  • At lyve omkring dit produkt eller virksomhed.
  • At bruge kedelige generiske overskrifter.
  • At bruge udråbstegn, ligegyldige symboler eller for mange mellemrum.
  • Aldrig stop med at splitteste!…

About the Author: Asger Storebjerg

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten. Min mission er at offentliggøre min viden om SEO & SEM til alle dem der måtte være interesserede i at lære mere om online markedsføring.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *