Influencer marketing: Sådan kommer du i gang med mikro-influencers

2018 helt store buzzword inden for Influencer Marketing var “mikro-influencers”. Men hvad er en mikro-influencer egentlig, og hvad kan de som makro-influencers ikke kan?

Det får du svar på i dette indlæg.

Der findes mange forskellige definitioner på hvor mange følgere man skal, for at være en mikro-influencer, og der findes ikke én konkret definition på det. Nogen Influencer-agencies og platforme definerer mikro-influencers, som profiler med imellem 10.000-100.000, mens andre definerer det helt ned til 1.000-10.000.

Dreaminfluencers.com definerer en Mikro-influencer, som en profil med imellem 1.000-50.000 følgere. Der er mange fordele ved Mikro-influencers, hvis du sammenligner dem med Makro-influencers.

Herunder gennemgås de vigtigste:

Højere engagement rates

Mikro-influencer har højere engagement rater end Makro-influencers. Ifølge Influencermarketinghub.com, så bliver ens engagement rate lavere desto flere følgere man får. Din engagement rate fortæller noget om, hvor mange af dine følgere, som interagerer med dine opslag.

instagram engagement rates
Credit: https://influencermarketinghub.com/instagram-money-calculator/

Hvis du som virksomhed arbejder med 10 mikro-influencers med 10.000 følgere vil din gennemsnitlige engagement rate være 4 %, men hvis du arbejder med 1 influencer som har 100.000 følgere, vil denne profil i gennemsnit have en engagement rate på 1,7 %.

Dermed vil du opnå engagement fra 4.000 potentielle kunder hvis du benytter dig af mikroinfluencers, men kun 1.700 såfremt du anvender en makroinfluencer. Der er naturligvis andre parametre som gør beregningen mere kompleks, og disse faktorer bør også overvejes før der lægges en strategi.

Ved at bruge mikro-influencers får du altså bedre engagement, som betyder at flere mennesker interagerer med selve indholdet og dermed dit brand. Udover det, så vil din virksomhed modtage mere content, da hele 10 profiler poster, frem for en enkelt.

Du vil også spare penge, da Mikro-influencers ikke tager samme pris for et post, og ofte vil de endda ikke opkræve direkte betaling, men fx en gave eller andre fordele i relation til dit brand.

Den samlede udgift for 10 mikroinfluencers vil altså i totalen være markant lavere end udgiften til én makroinfluencer.

Prisen er afgørende

Makro-influencers tager ofte større beløber for et enkelt post.

Da en makro-influencers ofte lever af deres instagram er de mere afhængige af betalte samarbejder, hvorimod mikro-influencers ikke lever af deres sociale medier, men blot bruger det som en hobby.

Nutidens udfordring er at makro-influencers ofte sætter meget høje priser pr. opslag. Det er meget normalt at en influencer med 200.000 følgere kan tage 50.000,- kr. for et opslag.

Mikro-influencers derimod, kan ikke på samme måde tillade sig, at sætte priser, da markedet ikke har været til det endnu. Samtidig kender mikroinfluencers sjældent værdien af deres arbejde, hvorfor mange er fuldt tilfredse med andre former for betaling.

Mikro-influencer skaber social-proof

Flere og flere mennesker finder deres inspiration på Instagram. Når man søger et brand op på fx Instagram, og finder en masse content, så giver det indtryk af, at virksomheden er interessant og aktuel, fordi der er mange mennesker der deler billeder derfra. Det hedder social proofing og bidrager til brandets troværdighed i forbrugerens perspektiv.

Mikro-influencers skaber store mængder content som er synligt for potentielle nye kunder når de søger efter virksomhedens brand. Dermed kan indholdet også bidrage til at tiltrække nye kunder til forretningen.

Hvordan kommer jeg i gang?

Nu hvor vi har gennemgået nogen af fordelene ved, at benytte sig af mikro-influencers, så lad os gennemgå hvordan man kommer i gang med, at arbejde med dem.

Mikro-influencers er ikke nemme at finde, men der er en række metoder, der har vist sig at være mere effektive end andre. Hvis vi tager udgangspunkt i Instagram, så kan du med fordel kigge efter influencers ved relevante søgeord under:

  • Lokationer (byer, steder, andre placeringer)
  • Hashtags (gerne hashtag indenfor din branche)
  • Dine egne følgere (gå dine egne følgere igennem og se om der gemmer sig nogen mikro-influencers i blandt dem)

Der er mange ting at tage fat i, men med det sagt, så skal influencers også kvalitetstestes, hvis du som virksomhed skal være sikker på at arbejde med influencers, som har ægte følgere.

Her kan du bruge et værktøj til at måle en influencers engagement rate, som fx: phlanx.com

Hvis du ikke selv har tid til, at finde og kvalitetsteste influencers, så er der flere og flere influencer agencies og platforme, som kan hjælpe dig på vej for billige penge.  

Mikkel Borch Malesa

About the Author: Mikkel Borch Malesa

Mikkel Borch Malesa er founder af influencerplatformen Dreaminfluencers. Mikkel har en enorm viden om hvordan man arbejder med influencers, og i dette gæsteindlæg deler han ud af sit know-how.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *