Skift fra http til https med SSL

Til dig som endnu ikke har opsat et SSL certifikat på din hjemmeside.

Det er tid til at handle nu…

Google har længe lagt op til at alle websites burde kommunikere på en krypteret forbindelse, men nu gør de alvor af det.

Fra den 1. oktober vil din hjemmeside markeres som “IKKE SIKKER”, hvis du fortsat benytter en standard http forbindelse. Det gælder hvis du har en kontaktfomular eller på anden måde beder brugeren om at indtaste oplysninger på dit website.

Hvad betyder HTTP og HTTPS?

HTTP står meget simpelt for hyper text transfer protocol, og er som navnet antyder en protokol til at overføre hyper text, altså dit website.

En normal forbindelse er usikker, og dine brugere risikerer at få stjålet deres oplysninger når de eksempelvis udfylder en kontaktformular på dit website.

Derfor opsætter man et SSL certifikat på sin server, som gør det muligt at kommunikere på en HTTPS forbindelse; S for Secure.

Det betyder at alt indhold som sendes fra dit website blive krypteret, så det kun kan læses af din server.

Er det dyrt at skifte til https?

Nej det behøver det ikke at være. Det er klart at nogle webbureauer drager nytte af at alle deres kunder skal til at købe et ssl certifikat gennem dem, så sørg for at pristjekke før du godkender købet.

Man betaler som regel sit webbureau en pris for at opsætte certifikatet, og så betaler du årligt for selve certifikatet som købes hos en anden udbyder.

Hvor kan jeg købe et SSL certifikat?

SSL certifikater sælges efterhånden mange steder.

Skal du bruge et simpelt standard SSL certifikat kan jeg anbefale BilligSSL.dk hvor et standard certifikat kun koster 125 kroner.

Har du lidt større krav til typen af dine certifikater bør du nok kigge mod USA, hvor Thesslstore er en rigtig god udbyder.

Her sparer du ekstremt mange penge i forhold til almindelige priser, og du kan få ALLE typer certifikater, som slet ikke er til at købe i Danmark.

Hvad koster ssl?

Køber du ssl gennem dit webbureau kan du  forvente at skulle smide et sted mellem 1000 og 3000 kroner for det første år, så længe du har et standard website.

Nogle websites kræver særlige certifikater, du kan læse om forskellige slags ssl certifikater her.

Har du mod på selv at opsætte dit certifikat, så kan du spare mange penge ved at købe det selv. Hos Thesslstore koster det under 200 kroner for et certifikat, se her:
Banner (468 x 60)

Gør https min hjemmeside langsom?

Det korte svar er nej..

Da man først begyndte at anvende https forbindelsen var der en forskel i hastigheden kontra den standard http forbindelse.

Den forskel der er nu er ikke mærkbar for dine brugere, så det er bare med at komme igang.

Påvirker https min SEO?

Det er stadig usikkert hvorvidt skiftet fra http til https har en indvirkning på dine SEO-rankings.

Hvis man følger lidt med ude blandt SEO-eksperter vil man dog høre at der generelt opleves løft i rankings når man skifter til https, hvilket også giver mening når google har annonceret for noget tid siden at SSL er en ranking faktor.

Du kan læse om andre af Googles ranking faktorer her.

 

Har du spørgsmål til SSL & HTTPS?

Skriv endelig en kommentar herunder hvis du er i tvivl, eller mangler mere viden om SSL certifikater. Så hjælper jeg dig gladeligt videre.

 

Asger Storebjerg Forfatter

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten. Min mission er at offentliggøre min viden om SEO & SEM til alle dem der måtte være interesserede i at lære mere om online markedsføring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *