Gæsteindlæg: Simon Elkjær fra Nutimo Consult.
Se hele indlægget som video, eller læs videoens indhold som tekst herunder.
Husk at skifte til HD
Google udgiver deres generelle retningslinjer, kaldet Google General Guidelines (læs den nyeste udgave her). I dette indlæg har jeg samlet 14 vigtige punkter som du risikerer at gøre forkert på undersider i forhold til Googles retningslinjer for kvalitetsindhold.
Google rater din undersides indhold efter en karakter de kalder PQ altså Page Quality og meget af dette tager afsæt i deres E-A-T model, som står for Expertise, Authoritativeness and Trustworthiness.
Googles General Guidelines er retningslinjer til de ratere, som manuelt gennemgår søgeresultater og indsamler data, som dernæst bliver lagret i den kunstige intelligens og algoritme.
Der er guidelines for High, Highest, Low og Lowest Quality – Jeg har i dette indlæg taget udgangspunkt i de ting, der efter Google’s retningslinjer er “Lowest Quality” indhold.
Følgende punkter giver en rating som “lowest quality” af Google:
1. Mangel på formål
Nogle gange er det umuligt at finde formålet med undersiden, da undersiden enten kan være oprettet automatisk med meget lidt eller uden forståeligt indhold. Mangel på formål vil blive rated som laveste kvalitet.
2. Sider der ikke opnår sit formål
Hvis det er tydeligt at du ikke ved nok om dit emne, eller mangler troværdighed og autoritet omkring emnet.
3. Intet eller meget lidt primært indhold
Intet nyt her, men hvis en underside har intet indhold, eller lidt indhold, der slet ikke hjælper til at forstå formålet med siden. Her tales om primært indhold.
4. Primært indhold af lavt kvalitet
Det er især indholdsider med forkert indhold, funktionaliteter der ikke virker, indhold der er svært at læse eller se.
5. Kopieret primært indhold
Er især det primære indhold kopieret fra andre sider, så trækker dette meget ned. Google nævner faktisk at de ikke anskuer syndikeret eller licenseret indhold for at være kopieret. Altså hvor Googles retningslinjer for at indikere hvor kilden kommer fra, er overholdt.
De kan dog rate en underside til at være af laveste kvalitet, hvis undersidens primære indhold er kopieret på følgende måder.
- Direkte fra en anden kilde som de opdagert
- Kopieret men ændret meget lidt ift. originalen
- Hvor kildelinket er til en uholdbar og omskiftelig kilde, med dynamisk indhold som news feeds eller søgemaskiner.
6. Auto-genereret indhold
Hvis dit primære indhold er skrevet automatisk, med meget lidt ekspertise eller ud fra en opskrift hvor bare få ord er udskiftet, så vil det også være et tegn på lav kvalitet.
7. Utilgængeligt indhold
Hvis indholdet bliver blokeret af annoncer, som er næsten umulige at komme forbi uden at du kommer til at klikke på dem, eller en mellemliggende side, som sender den besøgende væk uden at man nemt kan komme tilbage igen.
8. Utilstrækkelig informationer om hjemmesiden eller skribenten af indholdet
Det leder tilbage til ekspertise, autoritet, troværdighed. Det er især sider, som kommer i Googles kategorisering som Your Money or Your Life pages. Altså hjemmesider der handler om:
- Shopping og transaktioner
- Finans- og økonomiinformationer
- Medicin
- Legal, information om loven
- Vigtige informations sider for borgere
- Andre: Kan være, car safety information, adoption, altså vigtigt indhold.
Hvis ikke hjemmesider har tilstrækkelig informationer om afsenderen og ikke har tilstrækkelig E-A-T når de bevæger sig i disse kategorier, så får de Lowest Quality score.
9. Ikke vedligeholdt, hackede eller spammede sider
Altså hjemmesider, som ikke har været vedligehold i lang tid, ikke virker og/eller er fyldt med spam-indhold.
10. Sider som måske spreder et hadfuldt budskab
Det kan være promovering af had, vold eller andet mod én bestemt gruppe mennesker, eksempelvis, men ikke begrænset til: race, religion, køn, seksuel orientering, alder etc.
11. Opfordrer til vold eller selvskade
Det kan være alt fra at opfordre til terror, til vold mod andre eller selvskade.
12. Sider som misinformerer
Hvis det indholdet er helt forkert, misinformerer eller misvejleder læserne.
13. Primært indhold der bedrager
Hvis hjemmesider udgiver sig for at være en anden afsender, eller har claims om evig rigdom eller uendeligt vægttab. Altså sider der skriver information, som er skrevet for at bedrage brugerne.
14. Skjuler annoncerer i indholdet
Den her er lidt spændende for især affiliaters, fordi hvis du skjuler annoncer i indholdet, så det ikke er nemt at kende forskel på annoncer og indhold, så kan det trække ned i dine placeringer i Google.
Ligeledes hvis annoncer bliver skruet direkte ind i sidens navigation, så brugeren ikke kan regne ud om den knap de klikker på er en annonce eller ej – så trækker dette også ned.
Afrunding
I dette indlæg har jeg afdækket 14 af de vigtigste punkter i Googles retningslinjer.
Mange af punkterne kan måske virke som en selvfølge, men alligevel ses det gang på gang at retningslinjerne ikke overholdes, og det får altså i sidste ende en negativ effekt på hjemmesidens SEO-resultater.