KÆMPE NYHED i Google Ads, som nu tester deres nye lead form extensions (formularudvidelser) på danske konti.
Du kan ikke være sikker på at udvidelsen er tilgængelig i din konto endnu, men du kan tjekke under annonceudvidelser. Hvis du har fået adgang ser det ud som herunder:

Spørgsmål og svar
Herunder finder du svar på et par spørgsmål om den nye udvidelse.
Med formularudvidelser har du mulighed for at indfange kundeleads direkte i dine søgeannoncer i Googles søgeresultat.
Det er endnu ikke alle konti som har fået adgang, men hvis du har adgang finder du det under “annonceudvidelser”, hvor den vil fremstå med et grønt “beta” ikon.
Perspektiverne er enorme, men på nuværende tidspunkt ved vi ikke præcis hvordan det vil blive anvendt. Der er både muligheder for at indsamle nyhedsbrev leads, anmode om at få fremsendt tilbud eller eksempelvis downloade et katalog.
Guide til opsætning → Og hvilke muligheder du har
STEP 1
Når du opretter en formularudvidelse skal du først vælger hvilken handling du vil have brugeren til at udføre.
Det kan eksempelvis være “tilmeld dig” hvis du promoverer et nyhedsbrev, men det kan også være “download” som kan bruges til eksempelvis rejsebranchen hvor man kan downloade et katalog.
Alle mulighederne er listet op herunder.

I selve søgeresultatet vil formularen se ud som vist herunder. Dette er blot en hurtig skitse af hvordan formularen kan bruges. Du skal selv finde frem til hvad det giver mening for dine brugere at “tilmelde” sig.

STEP 2
Derefter opretter du selve formularen, som består af:
- En overskrift
- Virksomhedsnavn
- Beskrivelse af tilmeldingen
- Hvilke oplysninger der skal udfyldes
- Link til privatlivspolitik
- Baggrundsbillede (frivilligt)

Du kan se herunder hvordan forumlaren ender med at se ud. (bemærk at billedet her ikke har nogen kontekst, da det blot er indsat for at teste formatet).

STEP 3
Endelig vælger du hvilken besked brugeren skal se når de har udfyldt formularen. Her kan du endvidere vælge hvilken handling der opfordres til efterfølgende:
- Ingen handling
- Besøg til websitet (indsætter knap “besøg website”)
- Download (indsætter download knap)

Når du har udfyldt dette step vil det se ud som vist herunder:

BONUS STEP
Som noget ekstra kan du vælge at sende dine leads direkte gennem eksempelvis Zapier over i din emailplatform. Det betyder at du kan starte velkomstflow og behandle leads fra kanalen ligesom du gør fra alle andre kanaler.

Det gør en stor forskel for anvendeligheden og muligheden for at gøre de nye leads til salg.
Vil du have flere nyheder som denne?
Så husk at tilmelde dig nyhedsbrevet og følg Facebook siden her.
Du kan læse mere om lead form extensions i denne artikel.
God artikel, tak for det.
Jeg har dog et spørgsmål jeg håber nogen kan svare på.
Hvordan betaler man for det? Vi tester det i øjeblikket, og det klik der har været har kostet os noget, men der er ikke nogen data at hente ned.
Skal det forstås som at man betaler bare en bruger klikker?
Det ville da være bedre hvis man først betalte når brugeren har udfyldt informationerne man spørger efter.
Hej Christoffer, mange tak.
Så vidt jeg er orienteret betaler du når folk kliker på din extension, uanset om de gennemfører den alligevel. Men jeg mener kun at du kan betale én gang, så hvis brugeren derefter klikker på din annonce ind til dit website, burde du kun betale for 1 klik.
Jeg håber det giver mening.