automatiske budstrategier til adwords

Automatisk budgivning i AdWords

Efter forespørgsel fra facebookgruppen “Online ads nørder – den hårde kerne” har jeg valgt at skrive et blogindlæg om automatisk budgivning i AdWords.

Jeg tager udgangspunkt i Googles egen artikel om emnet som kan ses her, men de råd jeg fremsætter bygger på min egen erfaring.

Traditionelt set har Google AdWords bygget primært på manuel budgivning, hvor du indstiller et bud for hver af dine søgeord.

Det er naturligvis ikke holdbart hvis man har flere tusinde søgeord i sin konto. Samtidig kan det være umuligt at vide præcis hvilket bud der vil være ideelt for at nå ens KPI’er.

Hvad er automatisk budgivning?

Automatisk budgivning er udviklet for at hjælpe annoncører med at nå specifikke mål, uden selv at skulle stå for budgivningen.

Brugen af automatisk budgivning fjerner besværet og gætteriet, og lader dine bud bygge på den data som Google indsamler i hver eneste auktion dine søgeord deltager i.

Udvidet CPC

Udvidet CPC kaldes også ECPC, og er en relativt simpel strategi som blot forsøger at opnå flere konverteringer til den samme pris som du får nu.

Dermed tillader du strategien at byde højere og lavere end dit manuelle bud, hvis den tror at det vil lede til en konvertering.

Dette er klart den nemmeste form for automatisk budgivning du kan implementere.

Jeg anbefaler dog at du venter indtil AdWords selv foreslår dig at slå udvidet CPC til. Så er du sikker på at systemet mener at den har nok data først.

Maksimér antallet af klik

Budstrategien “maksimer antallet af klik” har som navnet antyder ét formål, nemlig at sikre at du får flest mulige kliks indenfor dit budget.

Denne strategi er meget anvendelig for dig, hvis du har en lille virksomhed med et lavt budget, og vil sikre at din CPC (hvad betyder CPC) pris ikke stikker af.

Jeg bruger sjældent selv denne strategi, fordi kundernes mål ofte er højst mulig ROAS eller omsætning.

Er du i tvivl om hvorvidt denne strategi er anvendelig for dig, så skriv en kommentar med din egen case, og få svaret.

Mål ROAS

Mål ROAS er en af de klart bedste automatiske budstrategier. ROAS står for Return on Advertising Spend, og dermed er formålet med budstrategien at få så mange penge som muligt tilbage, hver gang du investerer 1 krone i AdWords.

Du skal KUN bruge denne strategi hvis du har et solidt trackingsetup, som måler på din omsætning.

Husk også at det ikke altid er det primære mål at få den højst mulige ROAS, selvom det oftest er det mest interessante mål at gå efter.

Maksimér antallet af konverteringer

Denne strategi kræver igen at du har rigtig meget konverteringsdata.

Jeg kan anbefale at bruge den hvis du har én kampagne med en masse annoncegrupper, som du ikke vil bruge meget tid på, men blot vil lade AdWords hente så mange konverteringer som muligt.

Det er også en særlig god strategi at bruge på en DSA kampagne, som står for dynamic search ads.

Mål-CPA

Strategien Mål-CPA er rigtig god hvis du arbejder i B2B, og har høje konverteringspriser.

Du bruger strategien ved at angive et mål for hvilken CPA du gerne vil opnå. Denne sættes typisk efter din historiske CPA.

Når der er gået et par uger, kan du begynde langsomt at skrue ned for dit mål, og så burde du få en billigere og billigere pris pr konvertering over tid.

Bemærk at der her er tale om Cost per acquisition. Derfor er det godt hvis en konvertering for dig er et opkald eller udfyldelse af en formular.

Jeg vil altså ikke anbefale dig at bruge denne budstrategi hvis du arbejder med salg.. kun hvis du arbejder med leads.

Blev du klogere?

Husk endelig at skrive en kommentar, eller dele dette indlæg hvis du havde glæde af det.

Du kan også give en rating af indlægget herunder.
1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 5,00 out of 5)

Loading...

About the Author: Asger Storebjerg

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten. Min mission er at offentliggøre min viden om SEO & SEM til alle dem der måtte være interesserede i at lære mere om online markedsføring.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *