skal man annoncere på sit eget brand i Google Ads

Dérfor skal du annoncere på dit eget brand i Google Ads

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (3 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Hvorfor skal jeg annoncere i Google Ads på mit eget brand navn i exact match?

Sådan spørger mange, når de kigger over udgifterne i Google Ads og undrende ser at der betales for at vise annoncer på deres eget brand navn.

Men..

Det er ikke helt dumt, og i dette indlæg gennemgår jeg 6 grunde til at du skal annoncere på eget brand navn i Google Ads med søgekampagner.

1. Bedre kontrol med budskaber

Når man annoncerer på sit brand opnås der øjeblikkelig kontrol med kommunikationen, som kan ændres i løbet af få minutter.

I eksemplet med Zalando herunder ser man at deres annonce kommunikerer vigtige USP’er som 100 dages returret og gratis levering og retur. Deres organiske resultat har et undersidelink til indkøbskurven hvilket ikke er optimalt, men i den betalte annonce kan Zalando udvælge de 4 vigtigste undersider som de ønsker at linke til.

Derudover følger at du i brandannoncen kan indsætte specifikke budskaber omkring Black Friday eller julehandel.

zalando søgeresultat annoncering paa brand

2. Du får ikke 100% af din egen brand trafik

Det er en klassisk fejlfortolkning at hvis man slukker for sin brandkampagne i Google Ads, så flytter 100% af trafikken automatisk ned til ens organiske resultat.

gå ikke glip af brandet trafik

Jeg har blandt andet set kontrollerede tests hvor man tændte og slukkede for brand-kampagnen hver uge i en periode for at sammenligne trafikforskellen.

Realiteten er desværre at for mange virksomheder vil der gå noget trafik tabt hvis man ikke annoncerer på ens brand. Uanset hvad så er det en fordel at fylde så meget af søgeresultaterne som muligt, ligesom Elgiganten gør i ovenstående eksempel.

3. Dine annoncer beskytter dig mod konkurrenter

Det er almindelig praksis at konkurrenter kommer til at vise annoncer på ens brand.

I nogle tilfælde er det bevidst. I andre tilfælde skyldes det nogle alt for brede søgeord.

Hvis HTH har en annonce som vises søgeordet +køkken kan deres annonce bliver vist på søgeordet “svane køkken” fordi ordet køkken er inkluderet i søgningen.

Som brandowner har man en fordel når man annoncerer på sit eget brand, hvorfor man ofte kan få kliks til meget lave priser, når ens brand er inkluderet i søgningen.

Ved at annoncere på dit eget brand kan du ikke garantere at konkurrenter ikke vises, men du presser prisen på deres kliks højere op ved at vise din egen annonce.

Derudover er du selvfølgelig ikke interesseret i at konkurrenterne tager din omsætning lige for næsen af dig.

4. Du kan arbejde meget mere med din data

Når du annoncerer med dit brand kan du eksempelvis vise forskellige annoncer alt efter hvor i landet den der søger befinder sig.

Det giver enorm værdi hvis du har fysiske butikker.

Det kan også være at du vil kommunikere anderledes til jyder end københavnere, og det kan du kontrollere i din brandkampagne.

Samtidig kan du bruge retargetinglister og få data om hvem er søger efter dit brand, og hvilken adfærd tidligere kunder udviser efter at have klikket på din annonce.

Endelig skovler du relevant data ind i din Google Ads konto som du både selv kan bruge, og som Google kan bruge til at optimere dine automatiske budstrategier.

5. Test af forskellige budskaber

Med søgeannoncer kan du teste forskellige budskaber og bruge dem til at få indsigt i din målgruppe.

Er du i tvivl om hvilken tagline der virker bedst, eller hvilke kategorier der er mest populære, så kan dine brandannoncer give dig en del indsigter i de spørgsmål.

6. Spot tendenser i den måde dine kunder leder efter din virksomhed

Ved at analysere dataen fra din brandkampagne får du indsigter i hvordan brugerne leder efter din virksomhed.

Staver de dit brand forkert?

Søger de brand+anmeldelser eller noget helt tredje.

Du får også et solidt datagrundlag for udviklingen i exacte brandsøgninger ved at se på impressions for de enkelte søgeord.

På den måde kan du også måle en tydelig effekt hvis du kører TV eller outdoor reklamer.

Er du stadig i tvivl?

Hvis du stadig er kritisk og ikke synes at det giver værdi for dig at annoncere på dit eget brand, så skriv en kommentar herunder med din case, og lad os starte en spændende debat. 🙂

Summary
Dérfor skal du annoncere på dit eget brand i Google Ads
Article Name
Dérfor skal du annoncere på dit eget brand i Google Ads
Description
I dette indlæg gennemgås 6 grunde til at virksomheder skal annoncere på eget brand i Google Ads.
Author
Publisher Name
SEO SEM Specialisten
Publisher Logo
Avatar

About the Author: Asger Storebjerg

Hej, mit navn er Asger og jeg er manden bag SEO SEM Specialisten, og her på siden deler jeg ud af min viden om digital marketing. Til daglig arbejder jeg som paid search lead og digital marketingkonsulent hos No Zebra.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *